Klimablok i Langkærparken

Ældre boligblokke lider ofte under et øget pres om energibesparelser, samtidigt med at lavenergiboliger skyder i vejret, og kravene til lavenergiklasser bliver større. Hvordan kan man omdanne en standard boligblok fra cirka 1970, til en blok der lever op til lavenergiklasse 2020? Det har AL2bolig sat sig for med udviklingsprojektet ”Klimablokken” i Langkærparken.


Om Projektet

Klimablokken skal statuere et eksempel og være et evalueringsgrundlag for udviklingen af hele Langkærparken i Tilst. Blokken er en standard boligblok af typen ”Sydjyllandsplanens etagetypehuse” og består af 22 lejligheder. I projekt er der en erkendelse af, at det umiddelbart, set med anlægsøkonomiske briller, er billigere at rive ned og bygge nyt end at lavenergi-renovere. Men Klimablokken skal som sagt være et forgangsprojekt for, hvordan udviklingen af Langkærparkens energirenoveringer skal forløbe i fremtiden.

Lavenergi-renoveringen af blokken fandt sted i 2010-11 og resulterede i en række konklusioner og erfaringer, der er værd at videreføre i de videre planer for parken. Disse kan også bruges som generelle guidelines til boligorganisationer, bygherrer og rådgivere rundt i landet, der skulle have i sinde at lavenergirenovere eksisterende boligblokke i deres afdelinger.

Hovedkonklusionerne er udtrukket i seks punkter og danner rammen om projektets anbefalinger til andre projekter af samme type: 

1. Det er teknisk muligt med kendt viden at renovere en standard boligblok fra ca. 1970 til lavenergiklasse 2020.
2. Merudgifterne til energirenovering fra energiklasse 2010 til energiklasse 2020 kan slet ikke forrentes af de opnåede energibesparelser. Det er derfor vores anbefaling, at man holder sig til den aktuelt gældende energiklasse ved omfattende renoveringer.
3. Vi kan anbefale installation af solceller til produktion af el til boligblokkens fællesforbrug til belysning i opgange, kældre, elforbrug i beboervaskerier, varmecirkulation og drift af ventilationsanlæg.
4. Vi kan ikke anbefale etablering af solfangeranlæg til varmtvandsproduktion sammenbygget med fjernvarmeforsyningen.
5. Vi kan anbefale at angribe problemerne med støj og lugtspredning i boligerne i forbindelse med omfattende renoveringsarbejder.
6. Beboernes positive medvirken i beslutningsprocesserne og selve renoveringsforløbet opnås fint ved at afsætte de fornødne ressourcer til information og individuelle løsninger på genhusningsproblemer m.v.


Projektets output er en afrapportering der gennemgår:

  • Baggrunden for projektet
  • Energimålinger og –beregninger, samt besparelser og målsætninger
  • Indeklimaet
  • Økonomi
  • Udsagn fra de involverede parter

Projektet har været nomineret til RENOVERprisen 2013, hvor tidligere stadsarkitekt i Aarhus, Gösta Knudsen, i denne video fortæller om projektet:



Konkrete konklusioner på Klimablokken

Ovenstående seks konkluderende anbefalinger bygger på helt konkrete resultater fra Klimablokken. Disse konkrete resultater er her listet op efter de seks generelle anbefalinger:

1. Klimablokkens beregnede energiramme ligger væsentligt under den ramme, som i dag gælder for lavenergiklasse 2020. Dette er opnået gennem en kombination af god isolering, høj grad af tæthed, styret ventilation med genvinding, solfangere og solceller.
2. Renoveringen har i runde tal kostet 30 mio. kr. inkl. Moms. Cirka halvdelen heraf har været udgiften til den almindelige bygningsrenovering, mens den anden halvdel kan tilskrives lavenergi-initiativet. Var der blot blevet renoveret til standardenergiklasse havde udgiften været cirka 5 mio. kr. lavere. Denne merudgift på cirka 5 mio. kr. kan ikke hentes hjem via energibesparelser eller større huslejer.
3. Elproduktionen fra solcelleanlægget har levet op til forventningerne. Anvendelsen heraf harmonerer fint og på en enkel måde med blokkens fællesforbrug af el. Tagfladerne er velegnede til opsætning af solcelleanlæg i stor skala.
4. Kombinationen af solfangerandlæg og fjernvarme har både styringsmæssigt og teknisk givet en del udfordringer. Dette gælder f.eks. håndtering af overskydende energi fra anlægget, nedkøling på fjernvarmen, lagerkapacitet, samt mekanisk støj grundet temperatursvingninger.
5. Stripningen af blokken afslørede store utætheder horisontalt og vertikalt i bygningen. Tætning heraf har sammen med lydisolering af skillevægge og den nye klimaskærm betydet, at der ikke mere er lugtgener mellem lejlighederne, ligesom de tidligere støjgener stort set er elimineret.
6. Gennemførelse af sådanne pilotprojekter udsætter beboerne for mange gener og prøvelser. Beboernes positive medvirken tilskriver vi en omfattende informationsindsats. Individuel support for hver enkelt husstand, betydelig medindflydelse og individuelle valgmuligheder, et økonomisk fordelagtigt resultat for den enkelte lejer, samt positive beboere i blokken.

Disse konklusioner kan du læse mere uddybende om i rapporten. 



Benchmarks

Projektteamet har i bilaget, ”Benchmarks”, opstillet en række nøgleparametre ved energirenovering samt oplistet en række forhold, som bygherre skal være opmærksom på ved energirenovering af etageboligbyggeri. Det er vigtigt i den tidlige fase, at bygherre beslutter omfang og ambitionsniveau for energirenoveringen. Til hjælp herfor, er der opstillet en række tekniske måleparametre, byggetekniske måleparametre og totaløkonomiske parametre, som kan fungere som hjælpeværktøjer i beslutningsprocessen. Her er det vigtigt, at der tages store hensyn til beboerne, herunder deres økonomi og ikke mindst en eventuel genhusning.

Efterfølgende er regulativer for energirenovering af etageboliger i de lande vi oftest sammenligner os med beskrevet. Her gennemgås, hvordan bl.a. Danmark, Sverige og Norge adskiller sig fra hinanden ift. lovgivning og krav indenfor energibesparelser i byggerier. Disse indeholder mange lighedspunkter, men adskiller sig også på enkelte interessante punkter. Blandt andet har man i Danmark konkretiseret et rentabilitetskriterium for energirenovering af enkeltkomponenter, mens man i Norge kun skal energirenovere de dele af klimaskærmen, som berøres under renovering. Mere interessant er det, at Sverige har indført en regel om monitorering af bygningernes behov for leveret energi efter endt renovering, hvor kommunen har mulighed for at udstede sanktioner, hvis renoveringen ikke efterlever kravene i det svenske bygningsreglement.

Endelig er der beskrevet en metode for energirenovering udarbejdet i Det Internationale Energi Agenturs Solar Heating & Cooling program Task 37 ”Advanced Housing Renovation with Solar and Conservation” beskrevet. Metoden inddrager alle aspekter i en energirenovering. 



Billeder

Her ses billeder fra både før og efter renoveringen



Fakta

Status

Afsluttet

Kontakt

Claus Poulsen

Mail:

cp@AL2bolig

Projektejer