Erkendelsen af, at der er en sammenhæng mellem klimaforandringerne og udledning af CO2 fra fossilt baseret energiproduktion, har medført skærpede energikrav til nybyggerier. Der foreligger en samtidig fordring om, at disse krav så vidt muligt også skal opfyldes ved renovering af eksisterende byggeri. 

En lang række udlejningsejendomme står nu, og i årene der kommer, overfor at skulle renoveres og moderniseres. Der er derfor en skærpet interesse for at kombinere dette med energibesparende tiltag, så der opnås økonomisk synergi og rentabilitet i investeringerne.

På denne baggrund iværksatte AlmenNet, Bygherreforeningen og Ejendomsforeningen Danmark i foråret 2010 i fællesskab en kampagne, der skulle sætte fokus på energirenoveringer af lejeboliger – private såvel som almene. 

I 2010 afholdt man en konference for samarbejdet mellem den private- og almene boligsektor, der udmundede i en ’Handlingsplan for energirenoveringer af lejeboliger’. Denne handlingsplan dannede udgangspunktet for to pilotprojekter, hvor forskellige energibesparende tiltag skulle afprøves og måles:

• Hornemanns Vænge 1-55, Valby.
• Brændgårdsparken, Herning.

Temaet for projektet i Hornemanns Vænge blev at undersøge, om der er muligt at energimærke bygningsdele (fremfor hele bygningen), henholdsvis hvordan forholdet viser sig at være mellem det beregnede og det faktiske energiforbrug.

I Brændegårdsparken undersøgte man, om det var muligt at ændre beboernes energiadfærd gennem energirenovering og påvirkningstiltag som dialog og kampagner. 

Der er produceret en video for hvert pilotprojekt undervejs i forløbet. Heri fortæller bygherrer og projektledere om baggrunden for projektet, motivationen for at deltage, samt deres forventninger til resultaterne.

Du kan se begge videoer herunder:

Energirenovering af Hornemanns Vænge

Energirenovering af Brændgårdsparken, Herning

Udover videoerne, blev der i forløbet produceret hjemmesiden www.bo-energi.net, hvor man kan læse om forskellige energirenoverende tiltag. 

Resultaterne fra de to projekter var selvsagt forskellige, dog har to hovedpointer kunne udledes af begge projekter:

1)      Det er principielt ikke muligt at forudsige, hvad energiforbruget vil være efter en energirenovering, fordi mange parametre kan påvirke forbruget. Derfor kan teoretiske beregninger af det forventede forbrug reelt ikke anvendes, som grundlag for beregning af besparelser, der kan konverteres til en del af finansieringen. Økonomien vil være afhængig af de faktiske forhold, hvorunder bruger- og driftsadfærd spiller en væsentlig rolle.

2)      Beboere i boligetageejendomme lader sig kun begrænset og kortvarigt påvirke af en synliggørelse af deres energiforbrug. Dialog og kampagner viste ingen nævneværdig effekt, og forventningen om energibesparelser lader til at blive omsat til komfortforbedringer.

I pilotprojekter er det ofte vanskeligt at tilvejebringe en tilstrækkelig stor population til måling og evaluering, og dette var også tilfældet her. Årsagen skal findes i, at interessen for projektet oftest kommer udefra og ikke fra beboerne selv. Dernæst falder den mobiliserede interesse ofte over den tid, projektet derefter forløber. Endelig sker der ofte en udskiftning af beboere, der vanskeliggør en sammenligning af før- og efterforbrug. Hovedpointerne fra projektet skal derfor ikke ses som et udtryk for evidens, men kan tolkes som tendenser, særligt i sammenhæng med andre pilotprojekter med tilsvarende fokus.