Lydisolation i etagebyggerier

I Danmark er der i ca. 2,7 mio. boliger. Af disse er ca. 1 mio. etageboliger, hvoraf ca. halvdelen er bygget, før der var nationale krav til lydisolationen. Derudover er kun ca. 2 % af alle etageboliger bygget efter de seneste skærpelser af bygningsreglementets lydisolationskrav, der blev vedtaget i 2008.

Disse fakta indikerer, at lydforholdene i de fleste etageboliger ikke er tidssvarende. Den seneste nationale sundheds- og sygelighedsundersøgelse, der blev udført i 2013, viser at ca. 33 % af beboerne i danske etageboligejendomme er generet af nabostøj, mens kun hhv. 9 % og 6 % af beboerne i rækkehuse og enfamiliehuse har dette problem.

Ud over de rent komfortmæssige aspekter, kan nabostøj give anledning til andre typer gener, herunder søvnforstyrrelser. Endvidere kan nabostøj være konfliktskabende, og der er således flere grunde til at betragte en boligs lydforhold som en vigtig kvalitet, der skal tages stilling til ved en større renovering af boliger, også fordi omkostningerne og byggegener reduceres betydeligt, når forbedringerne sker samtidigt med øvrige renoveringstiltag, og i praksis er urealistiske som senere enkeltstående forbedringer.

Projektets overordnede mål er at bidrage til grundlaget for, at lydisolation mellem eksisterende danske etageboliger kan opgraderes til de skærpede krav til lydisolation i nybyggeri indført i 2008.

Det er projektets mål, gennem litteraturstudier og feltmålinger, at kortlægge lydforholdene i danske etageboliger. Denne kortlægning sker med henblik på at identificere konstruktionstyper for lejlighedsskel med et væsentligt behov for en opgradering af lydisolationen, samt at beskrive idéer til forbedring af lydisolationen og afprøve nogle af ideerne ved laboratorieforsøg, så der opnås grundlag for udvælgelse af principløsninger, der er egnet til videreudvikling i separate, efterfølgende projekter.

Gennem bygningsmæssig ajourføring af etageboligbyggeri med hensyn til akustisk kvalitet, vil der kunne opnås en fremtidssikring af byggeriet hvad angår nabostøjforhold og de deraf relaterede boligsociale aspekter. Dette medvirker til en generel styrkelse og udvikling af boligernes kvalitet.

Det er endvidere et mål at synliggøre behov for forbedring af lydisolationen for byggeriets parter, inkl. myndigheder og boligselskaber, og at pege på løsningsmulighederne i forbindelse med renoveringsprojekter.

Rapporten er udarbejdet af seniorforsker, civilingeniør Birgit Rasmussen (SBi) og civilingeniør, seniorspecialist Dan Hoffmeyer (DELTA). Projektet er støttet af Aase og Ejnar Danielsens Fond og Landsbyggefonden.

Det akustiske indeklima er en meget væsentlig del af det samlede indeklima i boliger. Et godt akustisk indeklima kan defineres som:

• Tilstedeværelse af ønsket støj
• Fravær af uønsket støj
• Muligheder for aktiviteter uden at genere andre beboere

For at opnå tilfredsstillende lydforhold i boliger, stilles der i bygningsreglementer typisk krav til:

• Luftlydisolation
• Trinlydsniveau
• Støj fra trafik og anden ekstern støj
• Støj fra tekniske installationer
• Efterklangtid (i trapperum)

Denne projektrapport fokuserer på henholdsvis luftlydisolation og trinlydsniveau, og de to begreber forklares her:

Luftlyd

Luftlyd opstår, når en lydgiver, fx en højttaler, sætter luften i svingninger. Luftlydisolationen er et udtryk for, i hvilken grad luftlyd – fx musik fra en højttaler eller samtale – transmitteres fra et rum til et andet. Luftlyd transmitteres gennem: den direkte rumadskillende væg eller etage adskillelse, flankerede konstruktioner, eventuelle utætheder samt aftrækskanaler. Luftlyd forplanter sig primært til naborum, men også til rum længere væk.

Trinlyd

Trinlyd opstår ved almindelig færdsel på gulve og forekommer i direkte underliggende rum og naborum, men kan også forekomme i rum flere etager over og under. Trinlydniveauet betegner den lyd, der frembringes i et rum, når gulvet i et andet rum påvirkes med en standardiseret bankemaskine. Trinlyd transmitteres gennem: etageadskillelsen og flankerede konstruktioner, og lyden forplanter sig typisk til underboen, men også til andre omkringliggende boliger.

Man har afdækket behovet for lydisolation ved at foretage en række feltmålinger i udvalgte boliger, der er typiske for forskellige tidsperioder, med forskellige krav til lydisolering.

Her har man afdækket behovet for forbedring af lydisolation i etageboliger, ved at se på trinlydniveauet lodret mellem lejlighederne, samt lydisolation mellem opholdsrum. Man har kigget på følgende to bygningstyper:

• Bygningstype E2: Muret byggeri med støbte etageadskillelser
• Bygningstype E3: Betonelementbygger

I disse to bygningstyper er der derefter taget udgangspunkt i følgende hovedtyper af etageadskillelser i boligbyggerier fra før år 2010:

• Træetageadskillelse med lerindskud
• Støbte betondæk med trægulv på strøer på bløde brikker

På nedenstående illustration, vises hovedprincipperne for lydisolation i de udvalgte bygningstyper:  

En detaljeret udredelse af de forskellige principper for lydisolation, samt en grundig beskrivelse af de forbedringsmuligheder, der passer til forskellige typer bebyggelse, findes i projektrapporten, som kan downloades øverst på siden.

Projektets hovedaktiviteter har været kortlægning af danske etageboliger (antal, byggeår, boligadskillende konstruktioner og lydisolation), feltundersøgelser af lydisolation mellem etageboliger og laboratorieforsøg med gulvkonstruktioners trinlydsdæmpning og forbedringsmuligheder. Undersøgelsen af lydisolation blev gennemført i fire bebyggelser, hvor der i forvejen var planlagt renovering. De fire bygninger har alle støbte etagedæk eller betonelementdæk.

Felt- og laboratorieforsøgene har vist, at simple ændringer af typiske gulvkonstruktioner i dansk boligbyggeri bygget efter ca. 1960 kan være tilstrækkelige til opfyldelse af de skærpede krav indført i bygningsreglementet fra 2008.

Hvis man skal afhjælpe nogle af de støjgener, mange af de almene beboere er plaget af, er det vigtigt at indtænke lydisolationsstrategier som en del af en allerede planlagt renovering, da det vil være en medføre en massiv udgift som enkeltstående forbedringsprojekt.

Det er desuden vigtigt at overveje de akustiske forhold i en bygning, i en mere helhedsorienteret tilgang ved boligrenovering, hvor lydisolering integreres i renoveringsprocessen på lige fod med andre opgraderinger af boligerne. Nogle vigtige initiativer kan igangsættes relativt hurtigt af byggeriets parter, som eks. indarbejdelse af lydforhold i tjeklister i vurdering af bygningens tilstand.

Forslag til initiativer, der kan fremtidssikre etageboligers lydisolation i forbindelse med en allerede planlagt renovering, kunne eksempelvis være at skabe bevidsthed og viden omkring betydningen af lydforholdene som bokvalitet. Derudover kunne man arbejde hen imod at synliggøre lydforholdene ved at informere om løsningsmuligheder for forbedring af lydisolation mellem boliger, eks. ved at udarbejde et ”God praksis” katalog.