Strategi til varmeforsyning i fsb

Formålet med projektet var at udvikle et koncept, der kunne illustrere, hvordan eksisterende varmeanlæg i ældre bygninger kan forsynes med varme ved at anvende overskudsvarmen fra fjernvarmereturledningen.

Hensigten med dette tiltag var, at de udvalgte bygninger på den måde kan drage nytte af fjernvarmereturen, sænke temperaturen i hovedreturledningen, og på den måde bidrage til en bedre afkøling i fjernvarmenettet. Derved kan udvalgte ældre bygninger kompensere for andres høje returtemperatur.

Fsb fik økonomisk støtte fra Landsbyggefonden, og udarbejdede derefter en projektrapport i samarbejde med Esbensen Rådgivende Ingeniører, der kom frem til at en reduktion i returtemperaturen, ville medføre energieffektive og økonomiske fordele.

Fordelene ville blandt andet være, at forsyne ældre ejendomme med energieffektiv lavtemperaturfjernvarme, uden en større ændring i bygningens udseende og karakter.
Derudover ville omkostningerne til driften af varmepumper i de respektive bygninger reduceres, og det samme ville gøre sig gældende for varmetab fra ledningsnettet.

Som et værktøj til at opnå disse resultater, udviklede man fire forskellige løsningsmodeller, der forklarer, hvordan man på forskellig vis kan genanvende returvarmen i ældre bygninger.

Projektet tog form på konceptplan, men med den hensigt at de fire løsningsmodeller man fandt frem til, skulle udarbejdes, så de kunne udføres i praksis.

Løsningsmodel 1
I den første model, arbejdes der med tre tilslutninger til fjernvarmesystemet. De tre tilslutninger betegnes som henholdsvis –

Fremløb: en traditionel fremløbsledning, tilsluttet den offentlige fremløbsledning.
Retur-frem: en fremløbsledning, tilsluttet den offentlige fjernvarme returledning.
Returløb: en traditionel returledning tilsluttet den offentlige returløbsledning.

Tanken bag denne model er, at systemet skal anvende retur-frem som primærforsyning i det omfang det er muligt, og kun supplere med fremløb, når det er nødvendigt.

Løsningsmodel 2.1
Fjernvarme fremløbet anvendes til at producere varmt brugsvand. Fjernvarme retur-frem anvendes ligeledes til produktion af varmt brugsvand, men periodisk kun som forvarmning i beholdereb. Retur-frem vil i perioder med høj nok temperatur, anvendes som eneste rumopvarmningskilde. Varmepumpen vil fortsat anvendes, når fremløbstemperaturen på retur-frem ikke er tilstrækkelig.

Løsningsmodel 2.2
Produktionen af rumvarme foregår i denne konstellation efter samme princip som 2.1. For at sikre bedre driftsbetingelser for varmepumpen, er den her tilsluttet en buffer-beholder, der sikrer, at pumpen opretholder den nødvendige temperatur i varmesystemet. Fordelen ved denne løsning er længere driftsintervaller for varmepumpen. Ulempen er, at varmepumpen til gengæld skal køre med højere temperaturniveau.

Løsningsmodel 3
Denne model adskiller sig ved kun at have to tilslutninger til fjernvarmesystemet. Tilslutningerne er retur-fremløb og returløb, der begge er tilsluttet den offentlige returledning.
I perioder hvor temperaturen i retur-frem er tilstrækkelig, anvendes den som forsyning til rumvarme og brugsvand. I perioder hvor den ikke rækker, vil den kun anvendes som forvarmning i varmtvandsbeholderen.
Varmepumpen vil anvendes som forsyning, når retur-frem temperaturen er for lav til at producere den nødvendige effekt til rumvarme eller brugsvand. Pumpen er tilsluttet en bufferbeholder, så den får en kontinuerlig drift, når den aktiveres.

På baggrund af rapporten sammenfattede man følgende konklusion på projektet:

Man bør yderligere have in mente, at løsningerne kun kan benyttes i områder, hvor returtemperaturen er høj.  En yderligere uddybning af fordele og ulemper ved implementeringen af de forskellige modeller, kan læses i projektrapporten, der kan downloades øverst på siden.